Papirisolering er, som navnet antyder lavet af papir. For at være mere præcis, så indsamles restpartier af aviser og afleveres til fremstilleren af climacell®, CWA. På CWA's fabrik renses, findeles og behandles aviserne. Produktet af denne proces er et isoleringsmateriale, som ikke bare har mange fremragende egenskaber, men også er miljøvenligt, da det er lavet af 100% genbrugsmateriale.
Papirisolering holder ikke alene på varmen om vinteren, men har ligeledes gode egenskaber i forhold til at reducere inde-temperaturen om sommeren. Derudover har papirisolering grundet sin høje densitet også en rigtig fin lyddæmpende effekt.
Især ved efterisolering er de fugttransporterende egenskaber også værd at tage i betragtning. De betyder nemlig, at en tæt dampspærre ikke er nødvendig. Når man efterisolerer fx. på et loft er den eksisterende dampspærre sjældent tæt og det kræver mange ressourcer at reparere eller udskifte den.
Også ved nybyggeri er det værd at overveje at undlade damp spærren, det vil som regel give et bedre indeklima.Vi benytter blandt andet papirisolering i forbindelse med isolering af loft.

CLIMACELL "S"

er et løst isoleringsgranulat af cellulosefibre, der er fremstillet af genbrugt avispapir af god kvalitet og med en god isoleringsevne.

BEHAGELIG ISOLERING OG ANVENDELSE

Papirisolering har i Tyskland været anvendt til isolering af huse i mere end 60 år. Papirisolering er mere alsidig og har bedre byggefysiske egenskaber
end andre isoleringsmaterialer i forhold til næsten alle parametre. Climacell kan anvendes både ved nybyggeri og ved renovering, til parcelhuse, villaer, offentlige bygninger, industrihaller, kontorbygninger, kirker, slotte eller fredede bygninger - mulighederne for anvendelse er praktisk talt ubegrænsede.

NEM OG SIKKER ISOLERING

Når isolering blæses ind i konstruktionen er det muligt at opnå en isolering, der lægger sig tæt omkring spær, rør osv. og derfor ikke har revner eller sprækker og samtidig er der ingen spild pga. fraskæringer. Selv når der er behov for meget tykke lag isolering, som fx når man bygger passivhuse, er det muligt at isolere hurtigt, nemt og billigt med papirisolering. Isolering med løse granulater er blevet anvendt med succes i mange år og der findes efterhånden et større udvalg af isoleringsmaskiner, som sikrer en pålidelig indblæsning af materialet. Det løse materiale blæses ind og komprimeres uden samlinger. På grund af papirfibrenes særlige egenskaber i climacell`s materiale er sætningsgraden sikret over tid.

ISOLERING MED CELLULOSE MODVIRKER SPREDNING AF BRAND

Lev sikkert og trygt med en cellulosebaseret isolering der beskytter mod brand. Kravene til isolering ift. brandsikring, reguleres af DIN og Euro-standarder og brandsikkerhedsbestemmelserne i bygningsreglementet. Climacell papirisolering opfylder kravene til brandsikker isolering, når det er installeret professionelt. I praksis viser Climacell sig faktisk at være bedre end andre isoleringsmaterialer, hvilket er dokumenteret i forskellige forsøg og klassificeringer af Climacell. De relevante standarder ift. isoleringsmaterialers modstandsevne under brandpåvirkning, yder ikke de isoleringsmaterialer, der er fremstillet af fornyelige ressourcer, fuld retfærdighed og kan forvirre forbrugere med deres terminologi. I praksis viser papirisoleringen fra Climacell, på trods af den som udgangspunkt brændbare råvare, en meget god brandmodstandsevne og yder derfor en høj grad af sikkerhed.