Størstedelen af de huse, der er bygget før 1970erne, er ikke isoleret i ydermuren og har således ingen hulmursisolering. Dengang var energiomkostningerne meget mindre og varmetab og energispild blev ikke anset for noget problem. I dag er varmeregnskabet en stor post i de danske familiers faste udgifter, og derfor kan der være mange penge at spare på varmeregningen, hvis man vælger at få udført en hulmursisolering. Samtidig er man i dag mere bevidst om de omkostninger energiforbruget har for vores miljø.

ARBEJDSPROCESEN.

Hulmursisolering er et nemt og enkelt indgreb. Man fylder hulmuren med isolering ved at bore et hul på kun 22 mm i fugen og indblæser herefter isoleringen. Vi kan også i nogle tilfælde tage sten ud og blæse isoleringen ind.
I begge tilfælde lukker vi efter os med mørtel  så man næsten ikke kan se der har været et hul.
Antallet af huller der bores i muren variere meget, alt efter om hulmuren er helt tom eller om der er bats eller andet gammelt isolering i muren.
Når indblæsningen er færdig rydder vi op efter os selv og fjerne alt hvad der skulle være af gammel isolering osv.

NOGLE AF FORDELENE VED HUSMURSISOLERING.

  • En markant lavere varmeregning 
  • Hulmursisolering er typisk tjent ind på 2 år 
  • Når det er koldt udenfor, holder huset på varmen
  • Din bolig stiger i værdi pga. en bedre energimærkning
  • Bedre indeklima mindre fugt, træk etc. 
  • Godt for miljøet, da du sænker co2-udslippet
  • Mindre risiko for skimmelsvamp og råd i husets konstruktioner
  • Isolering dæmper udefra kommende støj med op til 35%